Vores værdier, ledelsesgrundlag og MED-aftale
I Viborg Kommune arbejder vi med værdier og har kun ganske få regler.
Viborg Kommunes værdier for ledelse og samarbejde
Fundamentet for vores daglige arbejde er værdierne, vores ledelsesgrundlag, den lokale MED-aftale og byrådets sammenhængsmodel. De fire centrale værdier i vores værdisæt er:
- Mangfoldighed
- Ordentlighed
- Dygtighed
- Mod
De fire værdier er dem, vi står på - og tror på - i dagligdagen. De er vores guide, når vi arbejder med ledelse og samarbejde på de enkelte arbejdspladser - og på tværs af organisationen.
Ud over de regler, der er fastsat ved lov eller overenskomst, har vi derfor kun meget få regler, som gælder for alle. Læs mere om vores værdier i ledelsesgrundlaget og den lokale MED-aftale
Vores model
Byrådets overordnede redskab til styring af Viborg Kommune hedder Sammenhængsmodellen.Den har fem temaer:
- Bæredygtighed
- Vækst og socialt ansvar
- Sundhed
- Læring og Uddannelse
- Oplevelser og fællesskaber
Under hvert af de fem temaer er der formuleret konkrete mål, som skal skabe værdi for borgerne og sætte retning for kommunens arbejde.