start på hovedindhold

Sammenhængsmodellen

Sammenhængsmodellen danner grundlag for den politiske styring i Viborg Kommune.

Ny sammenhængsmodel vedtaget

Viborg Byråd har den 28. maj 2026 vedtaget en fornyet sammenhængsmodel og vision. Den skal sætte fælles retning for Viborg Kommunes udvikling og arbejdsform de kommende år.

Læs pressemeddelelsen: Ny sammenhængsmodel skal sætte fælles retning for Viborg Kommune

Sammenhængsmodellen i ny udgave

Politikerne i Viborg Byråd 2026-2029 har arbejdet videre med Sammenhængsmodellen ud fra nye ambitioner. Den fornyede Sammenhængsmodellen har en vision, tre pejlemærker og 10 overordnede målsætning for de kommende års udvikling i Viborg Kommune.

I efteråret 2026 arbejdes der politisk med indikatorer for de 10 besluttede målsætninger.

Den nye sammenhængsmodel fra maj 2026 bygger dog fortsat videre på den tværgående tilgang, som skal skabe sammenhæng for borgerne. Det var også fundamentet for den tidligere sammenhængsmodel fra 2018. Dengang erstattede man politikker og strategier med Sammenhængsmodellen, der dengang havde fem temaer og 23 målsætninger. 

Udgangspunktet er en stræben efter, at hele organisationen arbejder mod fælles resultater, så kommunen skaber værdi for borgerne og en sammenhængende udvikling af kommunen på tværs af forvaltningens direktørområder.

Sammenhængsmodellen forudsætter altså samordning på tværs af fagområder og fagligheder, så Viborg Kommune reelt arbejder efter samme mål og med samme tilgang overfor borgeren. 

 

Vision

Viborg Kommune skal bygge på tillid, frihed og ansvar – og mod til at gå nye veje. Vi vil være et bæredygtigt samfund, hvor et dygtigt erhvervsliv og et aktivt civilsamfund skaber grundlaget for vækst, bosætning og sammenhængende velfærd. Byer og landdistrikter er båret af stærke fællesskaber og et levende kultur- og fritidsliv. Kommunens rige natur og klimamålene støttes gennem grøn omstilling, dialog og ordentlighed.

De tre pejlemærker

Udvikling og vækst

a. Skabe rammer for bæredygtig vækst og et styrket erhvervsliv gennem et øget samarbejde mellem
virksomheder, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, staten og Viborg Kommune.

Stærk velfærd

a. Investere i og samarbejde om velfærd for at sikre trivsel og sundhed i alle aldre
b. Lære af erfaringer med frisættelse på skole- og ældreområdet som grundlag for at investere i
langsigtede løsninger på alle velfærdsområder 

Udvikling af fællesskaber 

a. Fokusere på sammenhængskraft og mobilitet imellem land og by.
b. Udbygge og forstærke bæredygtige samarbejder mellem erhvervsliv, forenings- og kulturliv, frivillige,
fonde og Viborg Kommune.

10 målsætninger

Der er besluttet i alt 10 målsætninger i Sammenhængsmodellen: 

  1. Danmarks bedste erhvervskommune 
  2. Flere studiepladser og stærkere studiemiljø 
  3. Positiv befolkningsudvikling, især blandt 18-35-årige 
  4. Vækst i antal turister og overnatninger 
  5. Styrket kvalitet og øget trivsel i børnelivet
  6. Folkeskolen skal være et attraktivt valg 
  7. Forbedret sundhed og trivsel for alle borgere 
  8. Øget frivillighed i kultur- og fritidslivet og på velfærdsområderne 
  9. Mere levende og bæredygtige landdistrikter
  10. Mere natur samt grøn omstilling og bæredygtig vækst med lokalt ejerskab.