Skriv dit barn op til skole

Skriv dit barn op til 0. klasse i folkeskolen fra den 4. januar 2024 kl. 9.00 til den 17. januar 2024.

Det skal du bruge

  • MitID

Sådan skal du gøre

  1. Vælg det barn, du ønsker at skrive op til 0. klasse til næste skoleår
  2. Vælg, om du ønsker distriktsskole, anden folkeskole end distriktsskolen, fri- eller privatskole – eller udsat skolestart. Hvis du vælger distriktsskolen, så er dit barn automatisk optaget
  3. Ved valg af anden folkeskole: Angiv hvilken anden folkeskole, du ønsker
  4. Ved valg af fri- eller privatskole: Angiv hvilken skole, det drejer sig om
  5. Ved udsat skolestart: Tag kontakt til dit barns daginstitution, som dernæst vil tage kontakt til distriktsskolen. Distriktsskolen vil herefter i samarbejde med barnets daginstitution og jer som forældre udarbejde materiale til behandling af ønsket om udsat skolestart i Børn & Unges visitationsudvalg
  6. Ved formodning om, at dit barn skal i specialtilbud, skal barnet indskrives på distriktsskolen. Tag kontakt til dit barns daginstitution, som dernæst kontakter distriktsskolen. Distriktsskolen vil herefter, i samarbejde med barnets daginstitution og jer som forældre, udarbejde materiale til behandling af ønsket om specialtilbud i Børn & Unges visitationsudvalg
  7. Angiv også, hvis barnet har et andet modersmål end dansk og i så fald hvilket
  8. Endelig kan du skrive evt. relevant information i forbindelse med skoleindskrivningen
  9. Angiv kontaktoplysninger
  10. Godkend oplysningerne om skoleønske
  11. Husk også at melde barnet ud af børnehave og ind i SFO via NemPlads