Hald Sø og Dollerup Bakker

Her ved Hald Sø og Dollerup Bakker kan du opleve et storslået landskab med et meget varieret plante- og dyreliv, med en spændende historie og et rent og uspoleret miljø. Og her kan du bade og lystfiske. Der er mange afmærkede naturstier og informationstavler. 1.600 ha er naturfredet. I Laden ved Hald Hovedgård findes en landskabsudstilling.

Hald Sø-området kaldes ofte "smørklatten i Danmarks istidsgeologi". Det skyldes, at det var her, gletsjerstrømmene fra Norge og Østersø-egnene mødtes under den sidste istid. Her lå den største af de gletsjerporte, hvorfra smeltevand, grus og sand fossede ud og formede den flade hedeslette.

Højdeforholdene i området er næsten dramatiske efter danske forhold: Søen er op til 31 meter dyb, og syd for søen ved Skelhøje når terrænet en højde på over 80 meter over havet. Mod syd og øst er søen omkranset af stejle skrænter.

Hvordan opstod det dybe hul, som Hald Sø dækker i dag? Mange geologer mener, at Hald Sø-dalen er ældre end sidste istid, og at der i bunden af den tidligere dal har ligget en kæmpemæssig 20–30 m høj klump is – såkaldt "dødis", som smeltevandet under sidste istid har løbet hen over og aflejret materiale på. Da isklumpen siden smeltede, opstod hullet, som så løb fuld af vand.

Søens omgivelser er udpeget som ”Nationalt geologisk interesseområde” og har international betydning.

På grund af de mange naturværdier er Hald Sø-området fredet. År 2002 blev den gamle fredning fra 1942 moderniseret og udvidet fra 700 til 1600 ha.

Hensigten er at sikre området, så det kan opleves som en helhed uanset ejerforhold, og at bevare de omtalte naturværdier, gøre dem synlige og øge den offentlige adgang. For eksempel søges heder og overdrev genskabt.

Derfor fældes der i disse år en del opvækst og plantninger, medens store dele af de gamle skove, Hald Egeskov, Inderø skov og Bækkelund Skov, vil blive bevaret som naturskove.

Hald Sø

Søen er landskendt for sin miljøhistorie. Indtil 1950’erne var den én af landets reneste. Men i de følgende år blev søen mere og mere uklar af alger, fordi der blev ledt for mange næringsstoffer ud i søen. I 1985 greb myndighederne ind. Byspildevand blev ledt uden om søen, udledningen fra landbruget begrænset, dambrug blev opkøbt og nedlagt, og søen fik ”kunstigt åndedræt” med ilt.

Nu er søen tæt på at være lige se så klar som i gamle dage, og tilførslen af ilt er stærkt nedsat. Ilttanken kan ses ved sydenden af søen.

Samtidig er det blevet sikret, at rent vand og plante- og dyrearter herfra kan spredes gennem et meget stort vandsystem, nemlig gennem Vedsø, Nørreåen, Gudenåen og Randers Fjord.

Hærvejen

Sådan kaldes den gamle hovedfærdselsåre midt ned gennem Jylland fra Viborg til Slesvig. Den følger stort set den jyske højderyg, der danner vandskel. Her har færdslen ned gennem Jylland foregået siden oldtiden, fordi det var mere sikkert og praktisk, fordi man så undgik at krydse større vandløb.

De mange hundrede års færdsel til fods, til hest eller i vogn gjorde ofte vejene til opkørte spor, der i dag især ses tydeligt som en vifte af dybe skrænter ned mod vadesteder. Ved Hald Sø ses rester af dette vejsystem i Hald Egeskov og som hulveje ved Mostgaard Bæk og nord og syd for Dollerup Kirke.

Læs mere om Hærvejen

Skove og heder

Store dele af Hald-området var dækket af skove indtil omkring år 1700. Men befolkningen havde brug for træ til brændsel, bygninger og mange andre formål, så der blev drevet rovdrift på træerne. Desuden åd græssende dyr af træerne og tog opvæksten.

År 1800 var mange skove ødelagt af den voldsomme udnyttelse og erstattet af lynghede, fx som det i dag kan ses på Stanghede og på Ravnsbjerg i Dollerup Bakker.

I løbet af 1900-tallet ophørte græsningen på store hedearealer, som nu igen blev dækket af træer.

De fem Halder

De fem Halder er et af Danmarks mest spændende kulturlandskaber med ruiner og spor, der tilsammen fortæller 800 års danmarkshistorie, og ligger som et højdepunkt på Hærvejsruten gennem Jylland. I 2022 er det omfattende renoveringsprojekt afsluttet. Det har været seks år undervejs. 

De fem Halder er en betegnelse, der er skabt i folkemunde med henvisning til, at herresædet Hald har haft mindst fem forskellige placeringer gennem historien. Det smukke natur- og kulturlandskab har Hald Hovedgård som omdrejningspunkt, og det rummer en række synlige og tilgængelig ruiner og spor i landskabet. 

Navne på De fem Halder

Gammel Hald opfattes som en aldrig færdiggjort borg fra 1200-tallet.

Valdemars Skanse er efter alt at dømme et belejringsanlæg fra 1300-tallet.

Hald Slot blev opført af den katolske biskop Jørgen Friis i 1520’erne.

Daas Herregård er fra 1703, hvor officeren Greger Daa købte stedet.

Hald Hovedgård blev opført omkring 1787 af Frederik Schinkel.

Ravnsbjergvej 70, 8800 Viborg - kort.
Hald Sø-området ligger 10 km syd for Viborg, hvor hovedvej 13 (Viborg-Vejle) møder landevejen Viborg-Herning. Som det ses af oversigtskortet, er der mange afmærkede naturstier og informationstavler.

Se meget mere om området på UdINaturen.dk (eksternt link).

Flotte udsigter

Særlig fine udsigter fås fra tårnet på ”Hald Slot”, fra ”Niels Bugges Bænk” på Ravnsbjerg, kiosken ved Dollerup og fra skrænterne ved Bisballe syd for søen.

Handicapforhold

Naturstier velegnet for kørestolsbrugere findes ved Dollerup kiosk, ved Inderøen og ved Skytteholmen. Ved kiosken er der handicapegnet toilet.

Badning og lystfiskeri

Der kan bades ved søens sydende og ved Skytteholm i nordenden.
Der må fiskes i søen fra robåd, som kan lejes på Niels Bugges Kro. Der må også fiskes fra søbredden neden for Hald Hovedgård og i mølledammen ved Dollerup Mølle, hvor der kan fanges små ørreder.

Børn må desuden fiske fra badebroen i søens sydende, når de er i følge med voksne.

Ejer

Staten og private lodsejere.

Niels Bugge på Hald var en af de rigeste og mægtigste mænd i Jylland. Han gjorde oprør mod Kong Valdemar Atterdag, som ønskede at indskrænke herremændenes handlefrihed. Efter at kongen forgæves havde søgt at indtage Bugges borg ved Hald, blev Niels Bugge og andre oprørsledere i 1358 indstævnet til møde med kongen under frit lejde i Slagelse. Men på hjemvejen blev Niels Bugge og hans to ledsagere dræbt ved Lillebælt. Mistanken rettede sig naturligt nok mod Kong Valdemar, men han aflagde ed sammen med flere riddere på, at han ikke var indblandet i sagen.

Tre fiskere ved Middelfart blev udpeget som de skyldige, og deres huse blev pålagt en årlig blodskyld på tre mark og en skilling, som tilfaldt Hald Slot og Niels Bugges arvinger. Blodskylden blev betalt indtil 1874!

Mordstedet blev markeret med en stensætning, hvor der siges at vokse mange røde skræpper, som ikke kan udryddes! Derfor kaldes de også for "Niels Bugges Blod". De kaldes også "Tordenskræpper". Deres botaniske navn er Rød Hestehov.