Kunst og museer
Oplev en mangfoldighed af kunst og museer i Viborg.
Viborg Museum
Viborg Museum flytter og udvikler et helt nyt bymuseum i Domkirkekvarteret. Imens har vi ingen faste udstillinger, men vi tilbyder guider til byvandringer i Viborg og på De fem Halder. Vi har også en lang række spændende foredrag henover vintersæsonen. Her på siden kan man finde informationer om vores aktiviteter og planerne for det nye museum.
De fem Halder
De fem Halder består af borgruiner og herregårdsmiljø i et af Danmarks smukkeste naturlandskaber mellem Dollerup bakker og Hald Sø. Området rummer 800 års magthistorie fra middelalderen over reformationen til moderne tid, og et besøg her, er en unik mulighed for at opleve historien helt tæt på. Navnet ”De fem Halder” dækker over de fem synlige levn, som kan opleves ved Hald Sø: Gammel Hald, Valdemars Skanse, Hald Slot, Daas Herregård og Hald Hovedgård.
Viborg Kunsthal
Viborg Kunsthal viser skiftende udstillinger med anerkendte danske og internationale billedkunstnere og har eksisteret siden 1994. Kunsthallen har særligt fokus på den levende og skabende kunst, og har en række sideløbende arrangementer i forbindelse med udstillingerne. Bl.a. artist talks, foredrag, koncerter og workshops for børn og voksne
Pakhuset
Udstillingsarealerne anvendes primært til non-kommerciel kunstformidling med billedkunsten i centrum. Udstillingsarealerne kan også udlejes til anden form for folkelig kultur, idet omfang faciliteterne ikke udnyttes af primærbrugerne, ligesom udleje til professionel formidling kan være en mulighed.
Bogtrykmuseet
Vingaards Officin er både museum og arbejdende værksted – og her må man røre ved tingene. I Vingaards Officin holder de liv i bogtrykkunstens mere end 500 år lange historie, traditioner og håndværksmæssige færdigheder. Museet råder over en fantastisk samling af gamle maskiner, udstyr og skrifter. En særskilt afdeling, Grafisk Værksted Viborg, rummer mulighed for at arbejde med forskellige grafiske trykmetoder.