Hærvejsmarchen
Den traditionsrige march i og omkring Viborg løber af stablen sidste weekend i juni, hvor du kan vælge mellem 5, 10, 20, 30, 40 eller 45 kilometer i fantastiske omgivelser.
Hærvejsmarchen er en international folkelig totaloplevelse, der kombinerer natur, kultur, historie, sundhed, miljø, oplevelser og livsglæde.
Den store vandrefest er både for dig, der elsker at snøre vandreskoene, komme ud i naturen og få mange kilometer i benene, eller for dig der er vild med at trække i udklædningstøjet for at få en festlig dag med venner eller kolleger. Hærvejsmarchen er nemlig delt i op i fire kategorier, hvor der er noget for de fleste: Den traditionelle Hærvejsmarch, Karnevalsmarchen, Børnemarchen og Pilgrimsvandringen.