Enterprise Europe Network

Verdens største erhvervssupportnetværk.

Enterprise Europe Network er et globalt netværk af erhvervsfremmeaktører, der har fokus på at hjælpe ambitiøse små og mellemstore virksomheder samt vidensinstitutioner med international vækst og innovation. Flere end 60 lande er repræsenteret i netværket, der blev etableret af Europa-Kommissionen i 2008, og flere end 600 partnerorganisationer står klar til at hjælpe.

Europe Network kan hjælpe med:

  • Alle former for partnersøgning, herunder projektpartnere til EU-projekter, ny teknologi, agenter og distributører, leverandører, salg af IPR osv.
  • Enterprise Europe Network arrangerer løbende matchmaking-arrangementer i både Danmark og udlandet i samarbejde med danske og udenlandske samarbejdspartnere.
  • Innovationsvejledning.
  • Tilskudsmuligheder i EU til udvikling af nye produkter, ny viden, samarbejder, overførsel af viden, adgang på nye markeder og meget mere.
  • Svar på spørgsmål om udenlandske markeder, som du har svært ved at finde selv.
  • Svar på spørgsmål omkring gældende EU-regler og -lovgivning.