Tilbud til børn med autisme
Her finder du et overblik over de mest relevante tilbud og indsatser til børn med autisme.
Mange børn med autisme har deres dagligdag i daginstitutioner og skoler inden for almenområdet. Både i daginstitutioner og skoler er der medarbejdere med kompetencer inden for autismeområdet.
I nogle tilfælde kan et barn med autisme have behov for ekstra støtte. Det kan ske igennem en række generelle støttetilbud, som alle børn i princippet kan blive tilbudt efter behov.
Derudover er der enkelte tilbud, som er særligt målrettet børn og unge med ASF-diagnosen. Der er få tilbud, hvor der er åben adgang. Langt størstedelen kræver visitering efter en konkret og individuel vurdering.