Sådan får du dit nye pas
Når passet er produceret og ligger klar til afhentning, får du en SMS om, at du kan hente det i dokumentboksen.
Har du bestilt passet i Bjerringbro og det er aftalt, at du også vil hente passet i Bjerringbro, kan du bare møde op i åbningstiden - mandag 8.30-15.00 og torsdag 10.00-17.00. Du skal ikke bestille tid.
For at hente passet skal du bruge
- dit telefonnummer + en kode, som du modtager i SMS'en
- MitID + dit gamle pas/provisorisk pas (hvis det ikke allerede er afleveret i Borgerservice)
Dokumentboksen er placeret helt til højre for rådhusets hovedindgang - hvor der står "afhent pas" på døren.
VIGTIGT - vent ikke til sidste øjeblik inden du skal bruge passet. Du kan være uheldig at teknikken driller og der er kun support på dokumentboksen i rådhusets åbningstid.
Passet makuleres efter et halvt år
Vi gør opmærksom på, at passet af sikkerhedsmæssige årsager makuleres et halvt år efter udstedelsen. Ønsker du på et senere tidspunkt at bestille et nyt pas, fordobles prisen, hvis du ikke kan fremvise et pas.