Hent dit pas i Bjerringbro
Se hvordan du henter dit pas i dokumentboksen på Bjerringbro Bibliotek
Hent dit pas i dokumentboksen
Hvornår?
- Du får en SMS, når du kan afhente dit pas i dokumentboksen
- Du kan hente passet i dokumentboksen i bibliotekets betjente åbningstid
- Det er også muligt at hente passet i den selvbetjente åbningstid. Vær opmærksom på, at du skal være oprettet som bruger på biblioteket, for at benytte denne mulighed
- Vent ikke til sidste øjeblik med at afhente passet. Du kan være uheldig at teknikken driller, og der er kun support på dokumentboksen i kommunens åbningstid
Hvor?
- Dokumentboksen er placeret på 1. sal i Gudenåhuset til højre for indgangen til Borgerservice
Hvordan?
- Når du står ved dokumentboksen, skal du bruge dit telefonnummer, dit MitID og dit gamle pas (hvis det ikke allerede er hullet eller afleveret i Borgerservice
- Dokumentboksen guider dig igennem processen
- Hvis dokumentboksen huller dit gamle pas, skal du huske at tage passe ud igen (ellers kan det sidde fast)
- Hvis du kommer udenfor bibliotekets betjente åbningstid, skal du, når du er oprettet som bruger, køre dit sundhedskort gennem kortlæseren og indtaste din pinkode, for at få adgang til biblioteket og dokumentboksen
Hvad ellers?
- Giv os endelig feedback, hvis du oplever noget, der ikke fungerer. Du kan ringe til os på 87 87 87 47 i kommunens åbningstid