Kørekort-app
Kørekort-appen er et supplement til dit fysiske kørekort. Med kørekort-appen har du altid dit kørekort ved hånden.
Om kørekort appen
Hvis du downloader kørekort-appen, får du mulighed for at have kørekortet med på mobilen. Appen er et frivilligt supplement til det fysiske kørekort og fungerer som et gyldigt kørekort.
Med appen kan du:
- dokumentere, at du har et kørekort
- fremvise kørekort på mobilen de steder, hvor du ellers plejer at bruge dit kørekort, fx som legitimation
Appen kan udelukkende bruges i Danmark. I udlandet kræves et fysisk kørekort.
Kørekort-appen som legitimation
Kørekort-appen er gyldig som legitimation på lige fod med det fysiske kørekort. Du kan altså bruge appen som legitimation ved udstedelse af fx MitID eller pas.
Sådan kommer du i gang
Hent appen i Appstore eller Google Play. Når du har downloadet appen, skal du bruge dit pas og MitID for at færdiggøre installationen.
Se trin-for-trin-guide (pdf) her.
Får du brug for hjælp kan du kontakte supporten på
Tlf.: 7010 1881
Mail: 1881@borger.dk
Telefontid:
Mandag-torsdag: kl. 8.00-20.00
Fredag: kl. 8:00-18:00