Gadelys
Vi har en aftale med Energi Viborg om, at de står for driften af gadelys.
Tænd og sluk af gadelys
Vi er i gang med at udskifte alle armaturer til energibesparende LED. Udskiftningen er færdig ved udgangen af 2026. Herefter vil alt belysning være tændt i den mørke tid.
Forskelligt serviceniveau
Der gælder et forskelligt serviceniveau for de lamper, der er udskiftet til LED, og de lamper, der ikke er udskiftet endnu.
Gadelamper, der ikke er udskiftet til LED
- Den ene halvdel af lamperne tænder ved solnedgang og indtil 10 minutter efter solopgang, hvorefter lamperne slukkes.
- Den anden halvdel af lamperne tænder ikke.
Gadelamper, der er eller bliver udskiftet til LED
- Alle lamper tænder ved solnedgang. I aftentimerne og frem til solopgang dæmpes belysningen for at reducere elforbrug. Herefter går lamperne over på fuld styrke indtil 10 minutter efter solopgang, hvorefter lamperne slukkes.
Indtil udgangen af 2026 er der nogle områder, hvor ovenstående af tekniske årsager dog ikke lader sig gøre.
Særlige steder
Der er steder, hvor belysningen er tændt i alle lamper, selvom disse ikke er udskiftet til LED. Det skyldes, at der er lovkrav om, at der er belysning på fx fodgængerfelter og signalanlæg.
Sensor
I nogle enkelte områder er gadelamperne udstyret med sensor, som dæmper lyset i alle de mørke timer, medmindre der er bevægelse, som automatisk tænder lamperne for fuld styrke.
Tændt i dagtimer
Oplever du, at nogle gadelamper er tændt i dagtimerne, skyldes det som oftest, at der er service på anlægget eller der er ved at blive skiftet lamper.
Fejl - Giv Energi Viborg et tip
Drift af gadelys og signalanlæg
Viborg Kommune ejer gadelyset på de kommunale veje, stier og offentlige p-pladser samt signalanlæggene på kommunale veje. Vi driver desuden belysningen på en række private fællesveje og stier.
Energi Viborg står for driften og vedligeholdelse af Viborg Kommunes gadelys og signalanlæg.
Gadelys og signalanlæg på hovedveje ejes og drives af Vejdirektoratet.
Overtagelse af gadelys
Fakta om gadelys
Der er 29.200 lyskilder langs vej- og stinettet. De fordeler sig på disse lampetyper:
- 16.200 LED armaturer
- 12.500 natrium armaturer, gult lysende og 500 lamper med lavenergirør.
- De vil blive skiftet til LED fra 2023 til 2026
- 300 Viborg Lamper, støbejernslamper, magen til de tidligere gaslamper.
- De står i Middelalderbyen – den centrale dele af Viborg by, og de er skiftet til LED i 2023.
- 2.000 sensorstyrede LED lamper i udvalgte byområder.
- De lyser kun, når der er brug for det, altså når der er bevægelse i området.
- 160 reklamefinansierede buslæskærme og informationstavler
- 630 tændskabe, som fordeler strømmen ud til lamperne
- 32 signalanlæg fordelt med 27 i Viborg og 5 i Bjerringbro