Lavbundsprojekt - Tjele Ådal

Forundersøgelse af et lavbundsprojekt i Tjele Ådal. Området strækker sig fra udløbet af Vansø til indløbet i Tjele Langsø.

Status og seneste nyt

2024

Der blev afholdt lodsejermøde på Vammen Kro torsdag d. 22. februar 2024.

2023

Vi har fået tilsagn til at gennemføre en teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse af et lavbundsprojekt i Tjele Ådal.

Undersøgelsesområdet strækker sig fra udløbet af Vansø til indløbet i Tjele Langsø. Forundersøgelserne har til formål at undersøge, om det rent teknisk er muligt at etablere et lavbundsprojekt, og om der er opbakning blandt de berørte lodsejere til at gennemføre projektet.

Projektbeskrivelse

Projektet omfattet et undersøgelsesområde på ca. 260 ha fordelt på godt 60 lodsejere.

Frivillighed

Projektet bygger på frivillighed, så der bliver kun et projekt, hvis lodsejerne er positive overfor ideen.

Hovedformål

Hovedformålet med at etablere et lavbundsprojekt er dels at reducere udledningen af CO2 og kvælstof fra arealerne, ved at genskabe den naturlige hydrologi, og dels at forbedre naturen i området.

Et lavbundsprojekt indeholder typisk tiltag som:
• Etablering af naturlig hydrologi ved lukning af afvandingsgrøfter
• hævning af vandspejlet i vandløbene indenfor projektområdet
• overrisling med drænvand.

Kort

Projektområde for lavbundsprojekt ved Tindbæk.

Lodsejermøder

22. februar 2024, lodsejermøde på Vammen Kro

55 lodsejere deltog i mødet.

EnviDan A/S præsentere de foreløbige resultater af den tekniske forundersøgelse.

Landbrugsstyrelsen gjorde de fremmødte klogere på mulighederne for kompensation, køb og salg af jord samt jordfordeling i et evt. projekt.

Velas fortalte lidt om de fremadrettede muligheder for arealerne, hvis der laves et projekt.

Proces for et lavbundsprojekt

Støtte til dette projekt

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne - 
Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
Link til EU-kommissionen

Kontakt