Råger, måger, skader, krager, duer og andrikker
I vores større byer er der problemer med råger, måger, skader, krager, duer og andrikker. Du kan selv gøre noget og vi gør noget.
Både du og vi kan gøre noget
Antallet af måger i byen stiger år for år. Det kan være til stor gene for byboere, da mågerne kan være meget støjende.
Du skal være opmærksom på, at det er forskellige arter, som kan genere.
Hættemåge
En mindre art, som lever i kolonier, ofte på øer i søer, hvor ræven ikke kan nå dem. Som nabo til dens redepladser kan fuglenes skrig om foråret og i forsommeren opleves som meget generende.
Sølvmåge
En ret stor art. Det er "by-fugle" som bl.a. færdes i baggårde, affaldscontainere, og som er begyndt at bygge reder på byens tage.
Det kan du selv gøre
Søg hos Naturstyrelsen
Hvis du mener, at du har behov for at få reguleret sølvmåger på din ejendom, skal du selv søge Naturstyrelsen om lov.
Kontakt vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus, Naturstyrelsen Kronjylland.
Det er kun ejer eller forvalter af den mågeplagede bygning, som kan ansøge om regulering.
Bygninger i Viborg Midtby
Ejer eller forvalter du en bygning i Viborg Midtby behøver du ikke søge selv – her kan du få kopi af fælles tilladelse til regulering hos Viborg Kommune. Læs mere afsnittet ”Det gør Kommunen”
Det gør kommunen
Naturstyrelsen har givet tilladelse til regulering af sølvmåger i Viborg midtby – dels ved fjernelse af æg og reder og i yderste tilfælde ved afskydning. Det er en forsøgsordning som startede i 2023 og den fortsætter i 2024.
Sammen med Naturstyrelsen har vi afholdt møde med udvalgte større ejendomsbesiddere i midtbyen og et borgermøde, hvor vi har oplyst om muligheder og krav.
Hverken vi eller ejer af en bygning med sølvmåger har dog pligt til at regulere.
Baggrund for forsøgsordning
De sidste par år har vi fået en del henvendelser om gener fra sølvmåger i midtbyen. Primært i sommerhalvåret, hvor nattesøvnen bliver forstyrret og når mågerne hugger mad på borde og grill.
Flere har forsøgt sig med både afværgeforanstaltninger og regulering - med svingende succes.
Men selvom det lykkes for nogen at drive de ynglende sølvmåger væk, flytter mågerne bare til nabotaget, hvor problemet fortsætter.
Sølvmåger er kloge og utroligt tilpasningsdygtige fugle, og er derfor svære at fordrive fra et godt spot. Kombinationen af flade tage uden forstyrrelser fra hverken rovdyr eller mennesker, samt let tilgængelig mad i nærheden, gør nemlig bytage til perfekte ynglesteder for sølvmåger.
Kopi af tilladelse til regulering
Er du ejer eller forvalter af en mågeplaget bygning kan du rekvirere kopi af tilladelse til regulering.
Regulering i 2024 er for sent i år, hvis man ikke har fået anmodet om tilladelse inden 1. april.
Kontakt Natur og Vand.dk hvis du ønsker kopi af tilladelse for 2025, såfremt ordningen fortsætter. Det vil blive besluttet i slutningen af 2024.
Krav til regulering
Disse krav skal opfyldes ved rekvirering af kopi af tilladelsen:
- Vilkår i tilladelsen skal overholdes.
- Afværgeforanstaltninger skal være forsøgt inden regulering påbegyndes.
- 1. regulering skal være påbegyndt inden 1. april.
- Regulering skal foregå ved hjælp af person med jagttegn, gerne en erfaren jæger. Dette gælder både afskydning og fjernelse af æg/reder.
Regler for regulering
Langt de fleste måger er fredede efter jagtlovningen. Det gælder både æg og yngel.
For sølvmåger er der dog jagttid i perioden 01.09-31.01. I særlige tilfælde kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering udenfor dette tidsrum med vilkår om bestemte metoder og tidspunkter for regulering. Det er ejeren af den ejendom, som sølvmågerne skal reguleres på, der skal ansøge om lov til at regulere. Typisk vil man kun få tilladelse, hvis man igangsætter tiltag inden 1. april af dyreetiske hensyn, da ynglesæsonen ellers er for langt fremme. Det er også Naturstyrelsens vildtkonsulent, der vurderer om man må skyde eller kun fjerne reder og æg samt i hvilken periode og hvordan.
For hættemåger er der er ingen regler, der giver mulighed for regulering. Arten er på den senest opdaterede Den Danske Rødliste udarbejdet i 2019 vurderet moderat truet, fordi artens ynglebestand i Danmark er gået markant tilbage over en lang årrække og med mere 20 % i perioden 2007-2018. Læs mere på Danmarks Fugle - hættemåge (dofbasen.dk).
Gode links
Læs her, hvad der kan gøres, hvis du oplever problemer med råger
Problemer med råger
Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde – for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange henvendelser og spørgsmål til lodsejere, kommuner og Naturstyrelsen. Mange finder rågerne meget spændende og imponeres af fuglenes adfærd. Andre oplever rågernes kolonidannelse og støjende adfærd som negativt. I yngletiden ”snakker” rågerne næsten døgnet rundt – kun afbrudt af lidt stilhed i nattens mest mørke timer.
Reglerne
Rågen er fredet efter jagtlovgivningen. Fredningen gælder både æg og yngel. Efter det gældende fuglebeskyttelsesdirektiv fra EU kan der ikke fastsættes jagttid på råge.
I særlige tilfælde kan Naturstyrelsen dog - uanset bestemmelser om jagttider - give tilladelse til regulering med vilkår om bestemte metoder og tidspunkter for regulering. Det er ejeren af den ejendom, som rågerne skal reguleres på, der skal ansøge om lov til at regulere. Oftest vil det være tilladelse i form af mulighed for at skyde rågeunger uden for reden i rågekolonier i perioden 1. maj - 15. juni.
Det kan du selv gøre
Du kan prøve at forebygge, at rågerne får ro til at bygge reder. I den periode, de bygger reder, kan du forsøge at ”stresse” fuglene væk. Det kan du gøre ved at gå rundt i nærheden af deres redetræer og klappe i hænderne eller med grydelåg, så fuglene skræmmes væk.
Hvis du mener, at du har behov for at få reguleret råger på din ejendom, skal du selv søge om lov hos Jagt- og vildtforvaltning, Naturstyrelsen.
Det gør kommunen
Vi har hverken som grundejer eller kommune pligt til at foretage en indsats.
Men flere steder i Viborg og Bjerringbro er støjgenerne en stor belastning for naboerne. Derfor ansøger vi hvert år Naturstyrelsen om tilladelse til regulering.
Reguleringen udføres af frivillige jægere og koordineres af Viborg Jægerråd. Der bliver årligt skudt ca. 1.200 råger på Viborg Kommunes bynære grønne arealer.
Hvis du er generet af råger, der yngler på et kommunalt areal, er du velkommen til at henvende dig til os.
Gode links
Husskader og krager i byer og på landet er for nogle en glæde – for andre en gene. Fuglene er iøjnefaldende og kloge, men nogle synes, de larmer. Andre synes, der er onde fugle, der spiser de søde fugle. Krager kan finde på at lave skinangreb på mennesker. Grunden til, at der er mange, er, at der er masser af mad til dem.
Det siger reglerne
Husskade og krage må jages i perioden 01.09-31.01 tiden fra 1 time før solopgang til solnedgang.
Derudover kan Naturstyrelsen - uanset bestemmelser om jagttider - give tilladelse til regulering.
Det kan du selv gøre
Hvis fuglene generer dig, kan du prøve at skræmme fuglene væk. Det kan du gøre ved at gå rundt i nærheden af fuglene og deres redetræer og klappe i hænderne eller med grydelåg, så fuglene skræmmes væk.
Hvis du mener, at du har behov for at få reguleret husskade eller krage på din ejendom, skal du selv søge Naturstyrelsen om lov. Du skal du kontakte Jagt og vildtforvaltningen, Kronjylland - Naturstyrelsen.
Det gør kommunen
Viborg Kommune har ingen politik eller praksis for bekæmpelse af husskade og krage i byerne eller på landet. Vi vurderer at disse fugle ikke er et større problem.
Gode links
Duer trives i byer og beboelseskvarterer, hvor de kan være til gene ved at larme, svine, sprede sygdomme og ødelægge bl.a. lofter med deres reder og ekskrementer.
Det siger reglerne
Der er tre vilde duearter i Danmark – ringduen (ofte kaldt "skovduen"), tyrkerduen og hulduen. Derudover er der duer, som er forvildede efterkommere af almindelige tamduer, som nedstammer fra den sydeuropæiske klippedue.
Hulduen er totalfredet, tyrkerduen må ikke jages vest for Storebælt, mens ringduen må jages efter reglerne i jagtloven. For flokke af ringduer, der gør skader på marker, gælder det derudover, at Naturstyrelsen - uanset bestemmelser om jagttider - kan give tilladelse til regulering.
Tamduen, som er kilden til de fleste dueproblemer i byer, er undtaget fra almindelige jagtbestemmelser og må aflives året rundt.
Det kan du selv gøre
Langt det mest effektive er at gøre nærmiljøet så ugæstfrit for duerne, at de finder et andet sted at slå sig ned. Det vigtigste er at nægte duerne adgang til lofter, overdækkede terrasser og altaner eller andre højtliggende steder med læ, hvor de ynder at bygge rede.
Med tamduer må du uden nærmere tilladelse ødelægge dens reder og æg eller fange fuglene i fælder. Opsætter du fælder, skal du tilse dem 2 gange om dagen, og hvis der er unger, skal de aflives.
Med ringduer er det anderledes. Hvis du har en ejendom i byen, og du mener, at du har behov for at få bortskudt ringduer eller få fjernet æg og unger af dem, skal du søge Naturstyrelsen om lov. I Viborg Kommune skal du kontakte Jagt og vildtforvaltning, Kronjylland - Naturstyrelsen.
I praksis er det yderst sjældent, at privatpersoner får tilladelse til bortskydning i byområder.
Gode links
Det kan være hyggeligt at fodre ænder, men det har store konsekvenser.
- Bestanden kan blive unaturligt høj.
- Problemer med
- syge og dårlige ænder
- indbyrdes slagsmål og drab
- svineri og sygdomme.
Rotter
Fodring tiltrækker rotter og det forurener vandmiljøet.
Det siger reglerne
De fleste ænder i byerne er Gråænder. De må jages efter reglerne i jagtlovgivningen. Der er ingen regler, der giver mulighed for regulering af ænder.
Det kan du selv gøre
Stop med at fodre ænderne.
Læs mere herunder hvorfor du skal stoppe med at fodre.
Det gør kommunen
Vi får efter behov foretaget bortskydning efter jagtloven.
Vi har kontaktet lokale erhvervsdrivende og bedt dem lade være med at sælge ”ande-brød”.
Desuden har vi flere steder opsat skilte f.eks. med ordlyden: ”Tak fordi du ikke fodrer ænderne”.
Hvis I ønsker et skilt opsat på et kommunalt areal, hvor I oplever problemer med fodring, kan I kontakte os på naturogvand@viborg.dk.
Kun i Viborg Søerne
Bestanden af gråænder i Viborg Søerne er unaturlig høj og i dårlig tilstand. Mange af ænderne er blevet decideret fede af overfodring, og de har ofte skader på benene.
Der er alt for mange andrikker, som i parringstiden overfalder hunnerne i en grad, så de ofte bliver tynget ned i vandet og drukner.
Gode links
Kontakt
Afdeling: Natur
| Mandag | 08:00 - 15:30 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 15:30 |
| Onsdag | 08:00 - 15:30 |
| Torsdag | 08:00 - 17:00 |
| Fredag | 08:00 - 13:30 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Teknik & Miljø
Afdeling: Natur
| Mandag | 08:00 - 15:30 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 15:30 |
| Onsdag | 08:00 - 15:30 |
| Torsdag | 08:00 - 17:00 |
| Fredag | 08:00 - 13:30 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |