Klimaplan

Vores langsigtede mål er, at Viborg Kommune lever op til Parisaftalen og er klimaneutral i 2050. For at omsætte målsætningen til handling, har kommunen  vedtaget en klimaplan. I klimaplanen er den overordnede målsætning brudt ned i delmål, og en række indsatser viser, hvordan vi arbejder frem mod målene.
 
Hvert år måler vi effekten af indsatserne, og hvert fjerde år bliver klimaplanen opdateret. På den måde kan vi løbende justere målsætningerne, inddrage nye teknologiske løsninger og indgå nye partnerskaber med virksomheder, borgere og brancher.

Klimamålene gælder hele kommunen, både som samfund og geografi, og derfor må alle – borgere, erhvervsliv, landbrug og myndigheder – bidrage.

Herunder kan du læse om klimaplanens otte indsatsområder. 

Energiforbruget skal i fremtiden være 100 procent forsynet af vedvarende energi. Viborg Kommune arbejder på, at alle fossile brændsler udfases hurtigst muligt.  

Transformationen skal ske gennem en række indsatser.  
Fjernvarmeværker omlægger fra naturgas til anden fossilfri forsyning, og tilslutningen til fjernvarmenettet udbredes. Olie- og naturgasfyr skal konverteres til fjernvarme eller varmepumper, og ved fremtidige kommunale byggemodninger etableres som udgangspunkt fjernvarme. Overskudsvarme fra virksomheder skal desuden udnyttes i varmeforsyningen. 

Viborg Kommune vil understøtte sagsbehandling og planlægning af energianlæg som eksempelvis vindmøller, solceller og biogasanlæg, så hele kommunens elforbrug kan dækkes med el produceret på vedvarende energianlæg i kommunen. 

I samarbejde med nabokommuner og energiaktører undersøger Viborg Kommune muligheden for at optimere energisystemet med energiparker og Power to X-anlæg. 

Både privat og kollektiv transport skal udlede langt færre drivhusgasser.  

Frem mod 2030 ønsker Viborg Kommune, at minimum hver fjerde personbil kører på el eller brint. For at fremme udviklingen, arbejder kommunen for at sikre den nødvendige infrastruktur af ladestandere.  

Hver femte af alle rejser skal ske på cykel. Viborg Kommune investerer derfor også i el-standere til cykler, renoverer og etablerer cykelstier og cykelparkeringspladser og gennemfører kampagner til fremme af cyklisme. 

Busdriften skal køre 100 procent på vedvarende energi i form af nulemissionsbusser på el, brint eller biobrændstof, og emissionen fra flytrafik til og fra Midtjyllands Lufthavn skal reduceres. 

I den fremtidige byplanlægning vil målsætningen om reduceret klimabelastning indgå i prioritering og lokalisering af nye byudviklingsområder. Kommuneplanen vil understøtte brug af kollektiv trafik og bæredygtig jordhåndtering for at mindske transportbehovet.

Viborg Kommune ønsker, at udledningen af drivhusgasser fra landbrug og øvrig arealanvendelse skal reduceres med 60 procent i forhold til udledningen i 1990. Kommunen er i dialog med landbrugets parter og konkretiserer målet i takt med, at de nationale rammer for reduktionsindsatsen i landbruget forbedres. 

Flere arealer skal anvendes til at binde CO2. Både igangværende og nye projekter med udtagning af lavbundsjorder bremser den store mængde C02, som ellers udledes, når afvandede vådområder dyrkes. Viborg Kommune vil desuden øge sit skovareal med 950 ha inden 2030, både i kraft af kommunale skovrejsningsprojekter og ved at understøtte privat skovrejsning.

Fremtidens borgere skal uddannes til at bygge og drive et bæredygtigt samfund. Undervisning i klima og bæredygtighed skal derfor være en naturlig, integreret del af folkeskolen i Viborg Kommune.  

Alle kommunale folkeskoler afvikler hvert år i uge 36-37 temaugerne Grønne Sammen, som skal klæde eleverne på til at træffe klimabevidste valg og tage aktiv del i den grønne omstilling. 

Viborg Kommune arbejder for en klimaneutral affaldssektor.  

Mulighederne for genbrug og genanvendelse skal udvikles og styrkes. Borgerne er en vigtig samarbejdspartner, og derfor vil kommunen prioritere vidensformidling og kampagner, som skal gøre genbrug og bedre ressourceudnyttelse lettere tilgængeligt. 

Affald skal kunne håndteres lokalt, dels for at drage nytte af affaldet som genanvendt ressource, dels for at undgå unødig transport. Indsamling af affald skal ske med køretøjer, der kører på ikke-fossilt brændstof. 

Viborg Kommune følger den nationale harmonisering af sorteringskriterier og det nationale mål om at øge genanvendelsen af husholdningsaffald til 60 procent i 2030.

Viborg Kommune ønsker at skabe et attraktivt erhvervsmiljø og et dynamisk forsknings- og udviklingsmiljø med fokus på grøn teknologi og bæredygtig produktion.   

Gennem erhvervsrådet Business Viborg deltager kommunen i et samarbejde med industrivirksomheder om at reducere brændselsforbruget med 25 procent via energieffektivisering eller skift fra olie og naturgas til el eller fjernvarme.

Viborg Kommune vil gå forrest på vejen mod indfrielse af de overordnede klimamål.  

Kommunen ønsker som organisation at være CO2e-neutral i 2035 på transport og energiforbrug i egne bygninger. På disse områder skal der altså opnås balance mellem udledning og optag af drivhusgasser i kommunens eget klimaregnskab.  

Det indebærer blandt andet, at: 

• Al kommunal transport i biler, busser, taxa mm. kører på vedvarende energi, samt at også renovationsbiler og driftskøretøjer kan omlægges til el eller andre grønne drivmidler. 

• 98 procent af Viborg Kommunes bygningsmasse skal opvarmes med fossilfri energi. 

• Kommunens bygningsmasse energirenoveres efter det niveau, som fastsættes i Energistyrelsens klimahandleplan. 

• Kommunen gør øget brug af miljøcertificeringer i kommunalt byggeri og i renoveringer. 

• Klimaaftryk indgår som et parameter i indkøb.

Hyppigere skybrud og stormflod, stigende grundvandsspejl og tørre perioder. Udsigten til mere ekstremt vejr som følge af klimaforandringer øger behovet for at sikre en klimarobust fremtid. 

Viborg Kommune ønsker at udvikle og tilpasse både eksisterende og nye byområder, samt åbne landområder, så de kan håndtere og modstå de forventede konsekvenser af klimaforandringerne.  

Hensyn til klimatilpasning skal indgå i alle kommunens visioner, strategier og planer. Byudvikling skal som udgangspunkt ikke ske i områder med risiko for oversvømmelse eller med højtstående grundvand. 

Regnvand skal indgå som en naturlig og synlig del af byudviklingen. Ved at lede regnvand på overfladen bliver det muligt at håndtere større regnmængder, samtidig med at vandet tilfører miljømæssig og rekreativ værdi. Borgere og virksomheder kan søge vejledning hos kommunen i mulige løsninger på klimatilpasning på egen grund. 

Lavtliggende områder, der har potentiale for at lagre CO2, bliver reserveret til fremtidig vandparkering og vådområdeprojekter.