Sygemeldt fra job eller ledighed
Du har mulighed for at få sygedagpenge fra kommunen eller din arbejdsgiver, hvis du ikke er i stand til at arbejde i en periode pga. sygdom.
Hvem gør hvad?
Sygemeldt fra job
Når du har været sygemeldt i 30 dage* fra dit arbejde, skal din arbejdsgiver indberette sygemeldingen til kommunen. Du bliver derefter kontaktet af Jobcenter Viborg for at ligge en plan for dit videre forløb.
Indberetter din arbejdsgiver ikke sygefraværet, skal du kontakte Ydelseskontoret.
Sygemeldt fra ledighed
Bliver du sygemeldt, mens du er ledig, skal din a-kasse indberette dit sygefravær til kommunen.
Hvis du bliver syg på din første ledighedsdag, skal du henvende dig til Ydelseskontoret for at søge om sygedagpenge.
Sygemeldt som selvstændig
Er du selvstændig, skal du selv indberette fraværet. Vær opmærksom på, at dit sygefravær skal være indberettet senest 1 uge efter sygedagpengerettens indtræden.
Al sygdom skal indberettes på virk.dk. Her kan du også finde vejledning og hjælp, hvis du er i tvivl om, hvordan du indberetter sygdom.
Hvad sker der, når mit sygefravær er indberettet?
Kontakt
*I nogle tilfælde bliver jobcentret involveret i sagen, inden der er gået 30 dage.