Ansøg om sygedagpenge

Når du har været syg i længere tid, starter kommunen et opfølgningsforløb, der skal hjælpe dig med at komme tilbage i job hurtigst muligt.

For at modtage sygedagpenge skal du være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og efter længere tids sygdom starter vi et opfølgningsforløb, der skal hjælpe dig med at komme tilbage i job hurtigst muligt.

"Mit sygefravær"

Når arbejdsgiver/a-kasse indberetter sygefraværet, vil du modtage et brev i din digitale postkasse (e-boks), om at du skal afgive oplysninger til din sag i "Mit sygefravær".

Du kan tilgå "Mit sygefravær" enten via link i brevet, på mitsygefravaer.dk eller via borger.dk/sygedagpenge, hvor selvbetjeningsløsningen ligger.

Flere opgaver

Du skal være opmærksom på, at der kan være mere end én opgave, du skal udføre, f.eks.:

  • Ansøge om sygedagpenge
  • Udfylde oplysningsskema
  • Kommentere på oplysninger fra arbejdsgiver/a-kasse

Log på mitsygefravaer.dk og se, om der er oplysninger eller en ansøgning, der skal udfyldes.

Husk at oplysningerne først bliver sendt til kommunen, når du har signeret med digital signatur (MitID).

Du skal ikke bruge digital signatur, hvis du blot bekræfter arbejdsgivers oplysninger.

Frist

Vær opmærksom på, at der er frister på de ting, du selv skal udfylde, og at det kan få konsekvenser for dine sygedagpenge/sygedagpengerefusion til din arbejdsgiver, hvis du ikke overholder fristen.

Udsnit af sygedagpengeloven

Kontakt