Hvad kan jeg få hjælp til?
Er du i en vanskelig økonomisk situation, er der mulighed for at søge om økonomisk tilskud og hjælp i særlige tilfælde. Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist skal du henvende dig i pensionsafdelingen i Borgerservice.
Hvad kan jeg søge om hjælp til?
- Uforudsigelige enkeltudgifter
- Midlertidig hjælp til betaling af husleje, hvis du er udsættelsestruet på grund af huslejerestance
- Sygebehandling, medicin, tandbehandling, fysioterapi, psykologhjælp eller lignende
- Flytteudgifter (skal søges i den kommune, hvor boligen ligger)
- Udgifter i forbindelse med samvær med børn, som ikke bor hos dig
Hvem kan søge om hjælp?
Persongrupper med lav indkomst har mulighed for at søge kommunen om tilskud. Det gælder dog ikke, hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist. Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist skal du henvende dig i pensionsafdelingen i Borgerservice.
Du har mulighed for at søge om økonomisk hjælp digitalt eller ved personlig henvendelse på Ydelseskontoret. Ønsker du at søge digitalt, skal du være opmærksom på at vedhæfte den nødvendige dokumentation til brug for behandling af din ansøgning.