Møde med rehabiliteringsteamet

Rehabiliteringsteamet tager udgangspunkt i din samlede situation og sikrer, at du får en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs med fokus på beskæftigelse og uddannelse.

Rehabiliteringsteamet er et tværfagligt team, hvor der bl.a. sidder medarbejdere fra beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet, samt en sundhedskoordinator (en læge) fra regionen.

Rehabiliteringsteamet kan bl.a. indstille til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Du har indflydelse

Du forbereder mødet med rehabiliteringsteamet sammen med din kontaktperson i kommunen. I udarbejder en rehabiliteringsplan, som blandt andet indeholder dine ønsker omkring job og uddannelse, og som beskriver, hvordan du ser din helbredsmæssige situation. Her indgår også din læges vurdering af dit helbred. Du deltager i mødet i rehabiliteringsteamet.

Hvem træffer afgørelsen?

Det er Viborg Kommune, der træffer afgørelse ud fra rehabiliteringsplanens forberedende del og de tilhørende bilag, samt rehabiliteringsteamets indstilling og dine kommentarer.

Kontakt