Danskundervisning
Er du udlænding i Viborg Kommune og har brug for danskundervisning, tilbyder Sprogcenter Viborg undervisning til dig på flere niveauer.
Sprogcenter Viborg er en kommunal sprogskole, der underviser udlændinge i dansk med udgangspunkt i danske arbejdsmarkeds-, samfunds- og kulturforhold.
Undervisningen bliver tilrettelagt fleksibelt ud fra den enkelte kursists baggrund og forudsætninger, og den er grundlæggende, så kursisterne lærer at forstå, tale, læse og skrive dansk. Historie, kultur og samfundsforhold i Danmark er en integreret del af undervisningen.