Særbestemmelser om arkitektoniske kvaliteter
Byrådet ønsker at fastholde karakteren af udvalgte boligkvarterer i Viborg.
Bebyggelsesstrukturen og bebyggelsens arkitektur er med til at definere et områdes karakter. Visse områder er så særlige, at byrådet ønsker at fastholde karakteren.
I Kommuneplan 2025-2036 er der derfor fastlagt en særbestemmelse for udvalgte boligkvarterer i Viborg, som skal sikre, at ombygninger, tilbygninger og ny bebyggelse tilpasses områdets karakter. Der vil altid være en konkret vurdering, når kommunen modtager en ansøgning om byggetilladelse.
Boligkvartererne er udpeget på baggrund af Kommuneatlas, Screening af Kulturmiljøer og forvaltningens lokale kendskab til områderne.
Se de udvalgte boligområder