Tabt arbejdsfortjeneste ved barns handicap
Find information om muligheden for at søge om tabt arbejdsfortjeneste , der er en direkte følge af dit barns handicap.
Tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste er kompensation for mistet lønindtægt.
Du kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis du opfylder følgende kriterier:
- Det er nødvendigt, at dit barn grundet betydelig og varigt funktionsnedsættelse, livstruende eller kronisk lidelse bliver passet i hjemme
- Det er mest hensigtsmæssigt, at det er dig eller din partner, der passer barnet/den unge.
Ydelsen kan variere fra få timer om ugen til fuld tid (max. 37 timer om ugen).
Takster og bidrag ved tabt arbejdsfortjeneste
Ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste fastsætter vi på baggrund af, hvad du tidligere har tjent. Vi tager udgangspunkt i de tre seneste lønsedler fra før ansøgningstidspunktet. Hvis det er din partner, som passer jeres barn, er det din partners tidligere indkomst, vi fastsætter tabt arbejdsfortjeneste ud fra.
Den maksimale månedlige ydelse er 35.247 kr. (2024 takst)
Ved beregning af ydelsen indregner vi et bidrag til arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Bidraget udgør maksimalt 10 procent.
Spørgsmål om tabt arbejdsfortjeneste
Har du spørgsmål om tabt arbejdsfortjeneste, kan du kontakte vores børne- og ungerådgivere. Børne- og ungerådgiverne vejleder om de konsekvenser, det kan have at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Teamet rådgiver også om andre støttemuligheder.