Forældreforening

Når man opretter en forældreforening, er der særlig to punkter, som er vigtige at have for øje:

• Da der netop er tale om en privat forening, kan foreningen ikke på nogen måde tegne eller forpligte kommunen. Foreningen kan heller ikke råde over kommunale arealer, bygninger m.v., uden at have indhentet tilladelse fra kommunen
• Det er helt frivilligt for alle, om de vil være en del af foreningen. Melder man sig ind, støtter man foreningens formål og aktiviteter på den måde, som måtte fremgå af foreningens vedtægter.

I forhold til første opmærksomhedspunkt kunne et eksempel herpå være en forældreforening, der gerne vil forbedre en kommunal børnehaves legeplads og derfor ønsker at søge fondsmidler til det i privat regi. Her er det vigtigt at have for øje, at dette vil kræve, at kommunen er indforstået med de planer, forældrene har for legepladsen, da ansvaret for legepladsens lovlighed, sikkerhed og indretning fortsat er kommunens.

I forhold til andet opmærksomhedspunkt er det vigtigt med et fokus på, at kommunikationen omkring forældreforeningen ikke giver anledning til, at man som forældre føler, at man skal støtte forældreforeningen økonomisk.

Ønsker man at oprette en forældreforening kan de krav, der stilles til oprettelsen sidestilles med de krav, der generelt er til private, frivillige foreninger.

Som forening skal man formulere og vedtage et sæt vedtægter. Vedtægter defineres som en aftale mellem flere personer eller parter, som arbejder sammen om at nå et fælles formål. Vedtægterne er derfor foreningens egne regler, som fastlægger, hvad man samles om, og hvordan man træffer beslutninger.

Vedtægterne kan komme omkring følgende:

• Foreningens formål
• Hvem, der kan være medlemmer af foreningen
• Hvem, der leder foreningen
• Hvem, der tegner foreningen
• Hvordan foreningen opløses (og her evt. hvad formuen skal gå til, hvis foreningen opløses).

I foreningen skal udpeges en ledelse, som kan tegne foreningen som en kollektiv enhed. At tegne betyder her at kunne handle og skrive under på foreningens (fællesskabets) vegne. Der er ingen bestemmelser for, hvordan denne ledelse sættes sammen, men man kunne forestille sig en konstellation, hvor der eksempelvis er en formand, en næstformand og en kasserer.

I vedtægterne skal det fremgå, hvem der kan være medlem af foreningen og evt. hvor mange medlemmer foreningen kan have.

Når det gælder foreningens økonomi, er det vigtigt, at foreningen har sine egne separate konti, budgetter og regnskaber. Derudover er det gældende, at foreningens økonomi er uafhængig af dens stiftere, og at midler, der er givet til foreningens formål, ikke kan føres tilbage til foreningens stiftere.

Det skal kunne dokumenteres, at foreningen formelt er stiftet. Dette kan gøres på et stiftelsesmøde, hvorfra der ligger et referat eller en anden form for dokumentation.

På stiftelsesmødet kan det anbefales, at man som minimum vælger en ledelse og vedtager et sæt vedtægter for foreningen.

Hvis der ikke formuleres og vedtages et sæt vedtægter eller vælges bestyrelse og tages stilling til økonomi og medlemskab, kan man fortsat kalde sig for en forening og hermed arrangere aktiviteter. Dette vil dog i juridisk forstand blot defineres som en gruppe personer, der er sammen om at arrangere nogle fælles aktiviteter. Er man ikke en forening i juridisk forstand, vil det betyde følgende:

• Der kan ikke oprettes et CVR-nummer
• Modtages tilskud, er det den person, der har skrevet under på ansøgningen, som hæfter for beløbet - også selv om vedkommende på et tidspunkt stopper med at være aktiv i gruppen
• Den person, der underskriver ansøgningen, risikerer at blive personligt beskattet af de midler, der egentlig er beregnet til gruppens aktiviteter
• Der kan ikke gøres brug af de fordelagtige ordninger, som findes for foreninger i den danske lovgivning om eksempelvis skat og moms, skattefrie godtgørelser til frivillige, modtagelse af skattefrie gaver, indsamlinger mm. Hvis ordningerne alligevel benyttes, kan det medføre straf.